Pas på de firbenede familiemedlemmer

0
331

Alle, der har husdyr, ved, at de er mere end bare et kæledyr. De er et familiemedlem næsten på lige fod med alle andre, og de skal selvfølgelig behandles derefter. Men i modsætning til os andre kan de ikke fortælle, hvis der er noget, der plager dem. Vores fornemmeste opgave som menneske er at sørge for dem og få dem til dyrlæge – ikke kun, når det er tid til det årlige tjek med vaccinationer – men også hvis der er grund til det, og dyret ikke synes at have det godt. Brug derfor altid dyrlægevagten, hvis du kan se, at der er noget, der plager.

Hos dyrlægen kan du altid bestille tid til en undersøgelse, men haster det, vil dyrlægen altid sørge for, at der er tid til dig og dine firbenede familiemedlemmer, så de kan få den nødvendige og korrekte, lægelige behandling.

Almindelig sund fornuft

Sunde og raske hunde og katte klarer sig fint, hvis de bare får den årlige vaccine. Den sikrer mod de gængse og tilsvarende farlige sygdomme, dyrene kan få. Samtidig bliver dyret grundigt undersøgt, så du er sikker på, at din bedste ven er i god form. Skulle der være noget, så er de i trygge hænder, hvor de kan få den bedste og mest kærlige behandling.

Samtidig kan du via din dyrlæge sikre forebyggelse mod lopper, flåter og tæger. Især de to sidste er vigtige at beskytte mod, da enkelte af disse små dyr kan overføre farlige sygdomme til dit dyr. Ved at forebygge er du sikker på, at der ikke sker noget, når hund og kat er ude i naturen.

Hellere en gang for meget end en gang for lidt

Er du det mindste i tvivl, om der skulle være noget i vejen med dine dyr, så hellere få det undersøgt. Ved at komme til dyrlæge i god tid og samtidig give dyrlægen alle oplysninger, du har om dit dyr, kan du sikre, at sygdomme og andre lidelser bliver taget i opløbet, og dermed kan dine dyr få et godt og værdigt liv.

Husk nemlig, at din hund eller kat ikke kan tale og fortælle dig, at noget er galt. Du kan ved dine observationer se, om dit dyr opfører sig anderledes, synes at have smerter, har svært ved at spise, har et lavere aktivitetsniveau eller andet, der skiller sig ud fra hverdagen. Hvis dette er tilfældet, så søg professionel hjælp, så alle kan få det godt igen.

EFTERLAD ET SVAR